Retrofabrikken arbejder med udvalgte klassiske danske designmøbler med fokus på kvalitet, ægthed og godt håndværk. Vi har mange års erfaring med vurdering, formidling og klargøring af møbler til både det danske og internationale marked.
I dag fungerer Retrofabrikken som kurator og samarbejdspartner for eksportkunder og auktionshuse, hvor hvert møbel bliver udvalgt med respekt for designhistorie og materialer.
Mød holdet bag Retrofabrikken
Palle – CEO og daglige direktør.
Er en nørd med strategi, markedsføring og økonomi.
Fun fact: Palle er tryllekunstner og hynotisør og turnerer næsten hver weekend.
Benn – Fast lørdagsvagt og indkøber
Benns hjerne er fyldt op med viden om dansk design, og han er altid god for en snak.
Fun fact: Benn elsker hunde og er chefens faste hundepasser.
Rikki – Klargøring
Rikki spiller en central rolle i klargøringen af vores møbler. Han gør hvert møbel klar til fotografering og sørger for, at alt er i topform, inden det bliver sendt videre til fotoafdelingen. Rikki er kendt for sit smilende væsen og sin altid positive energi, og han bidrager med både hårdt arbejde og godt humør til vores team. Fun fact: Rikki er vores super indkøber og kan finde alt til salg på nettet.
Kent – vurderingssagkyndig og indkøbschef
Kent er vores ansvarlige for valideringer, og står for alt vedrørende vurderinger og han hjælper også museer og anerkendte auktionshuse. Fun fact: Kent er en Sucker for Rock n’ roll og hører det non-stop i sin fritid iført seje solbriller.
Uni – Marketing manager
Uni har ansvaret for flere vigtige områder hos Retrofabrikken. Hun er ansvarlig for al marketing og sørger desuden for fotografering, opdateringer på hjemmesiden, butikken, SEO og håndtering af vores SoMe-kanaler. En ægte blæksprutte
Fun fact: Uni har vores lille kontorhund med hverdag – den madglade Agnes som spreder glæde blandt kolleger og kunder hverdag.
Craig – SoMe
Vores SoMe mand som boltrer sig på Instagram og Facebook, og sørger for at vores kunder altid har lidt at grine af på telefonen.
Fun fact: Craig er i virkeligheden uddannet arkitekt.
Malene – Regnskab
Malene har ansvaret for regnskabet hos Retrofabrikken og holder styr på økonomien. Hun sørger for, at alle tal stemmer og har et skarpt øje for detaljerne, så virksomheden altid er på rette kurs økonomisk.
Fun fact: Malenes bord er altid fuld af sunde snacks og 6-7 måltider pr. arbejdsdag ryger nemt.
Simon – Møbelsnedker
Simon kan trylle med alt træ og har speciale i finérarbejde. Simon giver også ofte en hånd til sine øvrige tre kolleger på lageret når det bliver tungt. Fun fact: Simon bruger uldhue med øreklapper frem til 1/5 efter mottoet et varmt hoved giver et varmt sind.